Bryllup – Gaveideer og oversigt over bryllupsdage

Bryllup er den helt store dag i mange menneskers liv. Det er dagen, hvor kærligheden foreviges og par officielt siger ja til at leve resten af livet med hinanden. Det er en tradition og mærkedag som er indbegrebet af romantik og kærlighed.

Det hele starter med forlovelsen, hvor typisk manden har friet til damen. Det kan dog også være damen der har friet til manden. Endelig kan det også være damen eller manden der har friet til en person af samme køn. Efter det ja kommer så alt det praktiske. Hvor skal brylluppet holdes? Hvor meget må det koste? Hvem skal inviteres med? Hvad skal menuen stå på? Fin gourmet eller bare en god hakkebøf?

Hvor kan man holde bryllup på Fyn?

Lad os først se på nærområdet og hvor der er gode lokaler til bryllup på Fyn. Man kan starte med at spørge sig selv, om det skal være et billigt bryllup. Billige bryllupper kan sagtens være romantisk og det perfekte valg for mange par. Det bliver måske bare ikke i toppen af bryllupslokaler.

En måde at holde bryllup på budget er at afholde det i skoven. Man kan ofte godt få præsten til at vie jer i skoven. Så er prisen for dyre lokaler i hvert fald sparet til en begyndelse. Det er et lidt utraditionelt bryllup at holde, men alligevel bland de mere interessante bryllupssteder.

Skal man ind omkring Odense, så bliver det nok svært at undgå højere priser. Det er svært at holde billigt bryllup i Odense, da priser på lokalerne simpelthen er dyrere.

Navne til 30 års og 60 års bryllupsdag

Der er mange traditioner forbundet med brylluper. Det er dog ikke kun i forhold til det at være gift. Der er simpelthen også traditioner for ikke at være gift. Hvis man ikke er gift på sin 25 års fødselsdag, skal man have kanel. Hvis man fortsat ikke er gift på sin 30 års fødselsdag får man peber. Så er man henholdsves kanelsvend og pebersvend.

På sammen måde, men i en lidt mere positiv fejring gælder det, at bestemte runde bryllupsdage har sit eget navn. 30 års bryllupsdag hedder perlebryllup og 60 års bryllupsdag hedder diamantbryllup – for bare at nævne et par enkelte eksempler.

Lad os prøve at se nærmere på de forskellige bryllupsdage som har navne. Det er ikke alle bryllupsdage som har eget navn.

Oversigt over bryllupsdage og deres navne

Hvis du er i tvivl om, hvilket navn bryllupsdagen I er kommet til har, så kan du slå op i nedenstående oversigt.

  • 0 års bryllupsdag er Bryllup. Det er selve den store dag.
  • 1 års bryllupsdag hedder Papirbryllup
  • 2 års bryllupsdag hedder Bomuldsbryllup
  • 3 års bryllupsdag hedder Læderbryllup
  • 4 års bryllupsdag hedder Hyacintbryllup eller Blomsterbryllup
  • 5 års bryllupsdag hedder Træbryllup
  • 6 års bryllupsdag hedder Sukkerbryllup
  • 7 års bryllupsdag hedder Uldbryllup
  • 8 års bryllupsdag hedder Bronzebryllup
  • 9 års bryllupsdag hedder Stråbryllup eller Pilbryllup
  • 10 års bryllupsdag hedder Tinbryllup
  • 11 års bryllupsdag hedder Stålbryllup eller Pilbryllup
  • 12 års bryllupsdag hedder Silkebryllup
  • 12 1/2 års bryllupsdag hedder Kobberbryllup
  • 13 års bryllupsdag hedder Kniplingsbryllup
  • 14 års bryllupsdag hedder Elfenbensbryllup
  • 15 års bryllupsdag hedder Krystalbryllup
  • 16 års bryllupsdag hedder Månebryllup
  • 17 års bryllupsdag hedder Ametystbryllup
  • 18 års bryllupsdag hedder Margueritbryllup
  • 19 års bryllupsdag hedder Granatbryllup
  • 20 års bryllupsdag hedder Porcelænsbryllup
  • 21 års bryllupsdag hedder Turkisbryllup
  • 22 års bryllupsdag hedder Alliancebryllup
  • 23 års bryllupsdag hedder Tulipanbryllup
  • 24 års bryllupsdag hedder Karatbryllup
  • 25 års bryllupsdag hedder Sølvbryllup
  • 30 års bryllupsdag hedder Perlebryllup
  • 35 års bryllupsdag hedder Koralbryllup
  • 40 års bryllupsdag hedder Rubinbryllup
  • 45 års bryllupsdag hedder Safirbryllup
  • 50 års bryllupsdag hedder Guldbryllup
  • 55 års bryllupsdag hedder Smaragdbryllup
  • 60 års bryllupsdag hedder Diamantbryllup
  • 65 års bryllupsdag hedder Krondiamanatbryllup
  • 70 års bryllupsdag hedder Jernbryllup
  • 75 års bryllupsdag hedder Kronjuvelbryllup, Stålbryllup eller Atombryllup

Der er helt klart nogle bryllupsdage som typisk bliver mere markeret end andre. Især Sølvbryllup og guldbryllup fejres ofte med en stor fest. Hvilke bryllupsdage er så de mest populære?

Sølvbryllup og guldbryllup de mest populære

I denne artikel har vi taget en uvidenskabelig tilgang til at rangere de forskellige bryllupsdage efter popularitet. Vi har set på, hvor mange gennemsnitlige søgninger der foretages på Google på de forskellige dage. Den mest populære er sølvbryllup, som bliver søgt på 3.700 gange om måneden. På andenpladsen kommer guldbryllup med 3.400 søgninger.

Herefter kommer så diamantbryllup, kobberbryllup og krondiamantbryllup med henholdsvis 3.100, 2.900 og 1.400 søgninger. Kobberbryllup er typisk den første store bryllupsdag der markeres, men det er sølvbryllup og guldbryllup, hvor der normalt afholdes de største fester, og hvor der findes mest ritual omkring som æresport og lignende.

Det kunne hænge sammen med, at man her stadig har en alder, hvor man gerne vil fejre dagen med en stor fest.